Maja i Nigeria

Reach Out 8 - Nu klædt i julegavepapir

2009-11-03T12:06:00.000-08:00

Da vi igen var blevet inviteret til at tage del i et bryllup (dog på trods af at vi ikke anede hvem brudeparret var), besluttede vi os for at få skræddersyet ens afrikanerdragter. Dette blev resultatet:

Dagen jeg besøgte Sarah og fik gratis taxatur

2009-10-07T03:32:00.001-07:00

Kl. er 10 over 9 og gudstjenesten er startet, men min partner Sarah og jeg står stadig ved vores hus og venter på en taxi. Endelig dukker der en grøn gammel rusten skrammelkasse af en golf med den karakteristiske gule stribe på siden op af en lille sidegade. Driveren kigger forvirret på os, da Sarah forklarer hvor vi skal sættes af, men holder ind og tager os med. Jeg får æren af at sidde på forsædet og det første der møder mit blik er forruden som er i tusinde stykker, men hvad, bilen kan jo køre. Ud af båndoptageren flyder toner af 90’er lovsang alt imens den godt byggede herre i det spraglede nigerianersuit lifligt brummer med på sangene. Han sidder og snakker lidt med Sarah, som beder ham om at sætte os af ved terminalen, men pludselig holder vi lige udenfor Sarahs kirke. Hun rækker ham pengene, men han nægter at tage i mod og spørger i stedet om, hvornår han skal komme og hente os igen. Sarah forklarer at vi altså ikke skal tilbage igen bagefter og at han skal tage sine penge, men han nægter stadig og vinker pænt farvel.
”That’s all because of you” siger hun da han endelig kører, og først da går det op for mig, hvilken stor ære det havde været for ham at have en ”Bature”, hvid mand, oppe at køre i sin taxa.
Resten af dagen agerede jeg udstillingsobjekt, hvilket betyder at jeg blev vist frem til samtlige familiemedlemmer og naboer. Alt i alt en god, intens og begivenhedsrig dag!

En lille bid af Danmark

2009-10-07T03:29:00.000-07:00

Dette blogindlæg er skrevet til ære for Bente og Jesper, som reddede 6 blegfede danskere fra at gå sultne i seng. Bente og Jesper er et missionærpar som arbejder på den amerikanske skole Hillcrest i Jos. De inviterede os søndag aften på aftensmad i deres hus, hvor den stod på spaghetti, kødsovs, nybagte brødstænger, blandet salat og dild-dressing. Da os danskere 20 min efter sad og svedte tran af mæthed efter 2 ordentlige portioner af det tiltrængte danske måltid der blev kørt lidt for hurtigt ned, lossede Bente et helt læs kanelsnegle i den strømdrevne ovn. Lidt efter stod den så på kanelsnegle med chokoladeglasur. Aldrig har jeg sat så meget pris på et ægte dansk måltid, og jeg lyver ikke, hvis jeg siger at der blev tændt julelys i øjnene på samtlige danskere den aften.
Bente og Jesper: Af hjertet tak!

En dag på Gidan Bege

2009-09-20T16:18:00.000-07:00

Det var en trykket stemning der mødte os da vi ankom på arbejde d. 9 september på Gidan Bege. Det skyldtes for det første at 10 af de 16 gadedrenge var blevet forflyttet til et andet børnehjem og ikke mindst at en muslimsk kvinde samme dag havde stået ude foran porten og søgt tilflugt. I sine arme havde hun haft

en kun 2 dage gammel lille pige, som hun havde født i al hemmelighed. Faren til barnet var stukket af for længst, og kvindens far ville slå hende ihjel hvis han fandt hende med barnet… Vi besøgte hende i et lille værelse hun havde fået tildelt, hvor hun sad med sin lille pige, hvorefter et par af gadedrengene, hjælpsomme som de er, raskt kom ind med to spande varmt vand, så hun og barnet kunne

få et bad. Senere på dagen tog hun på hospitalet med barnet og nogle medarbejdere fra Gidan Bege, og hvad der senere er sket med hende vides ikke.

Hvis man gik en tur fra klasselokalet denne dag hen til indgangen af hjemmet var hvad der fangede ens opmærksomhed: to bandager til amputerede ben som lå henslængt ved skraldespanden, en gennemsigtig spand med en hvid klistret masse, der skulle kvæle alle de rotter der også lå i spanden, og sidst men ikke mindst en dame uden ben der kom gående… på hendes hænder. Ja alt kan ske i Afrika.

Kirke, kollekt og kage

2009-09-20T16:09:00.000-07:00

Mit ophold i Nigeria kommer til at byde på mange forskellige gudstjenesteoplevelser. Den første gudstjeneste foregik på Hausa, i en lille lerhytte i Boda Village, hvor vi sad bænket på en bjælke lagt på tværs af nogle træstubbe, hvor nogle primitive instrumenter og kvinder og børns sang satte gudstjenesten i gang.

Denne søndags gudstjeneste bød på en helt anden genre. Vi besøgte nemlig pinsekirken:

Oasis Love Church.Her blev vi budt på alt fra gospelsang/kor m. band, en meget højtråbende preacher, en halv bøn/tungetale, fødselsdagsfejring af Mama (overhovedet i kirken), lagkageudskæring, lagkagefodring, gaveuddeling, opstilling til photoshoot af Mama og alle ansatte under hende, 2 x streetdance, velkomstdans for os danskere, et alt for højt opskruet lydanlæg (da der altså var strøm), offering, pengesedler der blev kastet på dansende børn og greetings fra alle besøgende i anledning af Mamas fødselsdag… Ja det er nok ikke nogen overraskelse når jeg afslører at vi sad bænket i 5 timer og 20 min! Til sidst blev det endelig tid til kage for os almindelige kirkebesøgende, TROEDE VI, men nej der måtte vi tro om igen, den blev sat på aktion…

Aisha, nu med sutter!

2009-09-07T08:51:00.000-07:00

Det var det rene suttecirkus i dag, da jeg medbragte de 50 sutter en gavmild internetsælger havde doneret til at medbringe til børnehjemmet Aisha. Det var meget blandet hvordan de kære børn tog i mod dem, da de hverken havde set eller haft en sut i munden før. Nogle kiggede bare underligt på sutten, mens andre tog udfordringen op og tog den i munden. Se billederne i mit billedgalleri.

Billeder

2009-09-04T07:59:00.000-07:00

Internetforbindelsen er utrolig langsom, men det har alligevel lykkedes mig at oploade et par billeder - tryk: view gallery

Nybagte boller

2009-09-04T07:25:00.000-07:00

Efter halvanden uge med afrikanske indtryk og ikke mindst mad, trængte vi til en ægte dansk treat. Marie havde medbragt en omgang shake’n’bake bolleblanding, og så stod den på hygge med stearinlys, kakao og varme boller, mens regnen piskede ned udenfor.

Se dét var lige hvad vi trængte til, dog var det tydeligt at nigerianerne ikke helt forstod konceptet.

”Aunty, aunty”

2009-09-04T07:23:00.000-07:00

- Er det første jeg hører når jeg træder ind på min ene arbejdsplads: GIDAN BEGE. Derudover bliver man modtaget med krammer og highfives, så det er en fryd at møde på arbejde. Gidan Bege er et hjem for pt. 16 gadedrenge i alderen 8-13. Min opgave på hjemmet er dels at hjælpe nogle af de yngste i skolen, hvor

alt undervisning foregår på engelsk samt at lege, spille bold og hænge ud med dem. Min anden arbejdsplads er spædbørnehjemmet Aisha. Dette hjem huser pt. 8 spædbørn og 2 yngre handicappede børn. Dette er stedet hvor efterladte spædbørn fra hospitaler og fra gaden bliver sendt hen. Dette hjem er kun en mellemstation, da de herfra enten bliver solgt til adoption eller bliver sendt videre til et andet børnehjem

. Der er derfor ingen garanti for at de samme børn er det næste gang vi møder på arbejde.

Jeg er rigtig glad for mine to arbejdspladser og ser frem til de oplevelser der venter.

Villa Papito

2009-09-04T07:20:00.000-07:00

- Er det palads jeg bor på sammen med 5 danskere, 6 nigerianske partnere, værtsfamilien som består af Chris og Eunice og deres børn. Derud over har vi også guards til at stå ved gaten til vores compound døgnet

rundt, 1 stk. kok samt privat chauffør.

Huset er kæmpe stort og rummer omkring 6 store værelser der hver især har eget badeværelse. Derudover er der kæmpe stue med lækre sofaer, pool i gården, aircondition, solaltan, vandvarmer, egen frugtplantage og urtehave.

Alt dette er jo ren luksus, HVIS bare der havde været strøm og HVIS der havde været vand – OG hvis loftet ikke var utæt og alle væggene ikke havde suget al fugt til sig...

5 ting der ikke kan undværes i Boda Village:

2009-09-04T07:19:00.000-07:00

1. Pandelygte

- UUNDVÆRLIG, især i forbindelse med ”toilet”besøg, da der i tidsrummet 18-06 er bælgmørkt.

2. Desinficerende gel

- Ingen umiddelbar adgang til vand. Dog formår alle nigerianske tøser på forunderlig vis at tage bad selv under de mest kummerlige forhold.

3. Vandresandaler

- Man kan blive udsat for en utrolig smuk vandretur til lerhytter i bjergene.

4. En god appetit

- Man ved aldrig hvornår man bliver budt på en portion yam af høvdingens kone.

5. Ørepropper

- I tilfælde af at man pludselig bliver mødt af hele byens skrigende, dansende og trommespillende befolkning.

” Reach Out 8, Asger! Asger! ”

2009-09-04T07:02:00.000-07:00

Kl. er 04.30 d. 25 august og jeg stiger ud af flyet godt fortumlet efter en hel nats rejse sammen med mit danske team Maria, Marie, Asger, Betina og Christina. Vi bliver med det samme omsluttet af en fugtig atmosfære og en ubekendt lugt af regnskov + bilos og fattigdom. Vi er landet i Nigerias hovedstad Abuja. Vi er de eneste hvide i hele lufthavnen og ånder lettet op da der bag et hegn står to glade nigerianere og vinker og råber: ” Reach Out 8, Asger! Asger! ” De er 2 ansatte i den nigerianske organisation AYPAD som Afrika InTouch arbejder sammen med. Vi kommer efter lang ventetid igennem pas og visumkontrol, får alt vores bagage båret ud til en hvid bus, godt medtaget af den hensynsløse og vilde trafik i Nigerias hullede

veje.

Efter en lang og oplevelsesrig tur fra Abuja til Jos ender vi ved vores nye hjem Villa Papito. Her står familien Wayas (værtsfamilien) + 6 forventningsfulde nigerianske partnere klar til at tage imod os. Min nigerianske partner er Sarah på 22. De første par dage stod på introduktion af den nigerianske kultur, nye madoplevelser!!, vandhentning i brønden, og Welcome Dinner, hvor medarbejdere fra AYPAD, de nigerianske partneres familie og danske missionærer var inviteret. I næste weekend står den på besøg i bushen nemlig Boda Village.

Volontørkursus

2009-08-03T05:27:00.000-07:00